Gartneriets handleplan for børn, der bider, slår, skubber eller river.

 

Det kan være svært for voksne at forstå hvorfor børn bider, da det oftest ses som en meget voldsom handling eller måde at udtrykke sig på. Det at bide, slå, skubbe eller rive er i princippet det samme for barnet og det er en uhensigtsmæssig adfærd. Vi skal derfor som pædagogisk personale og forældre handle og hjælpe barnet med at ændre sin adfærd.

I nedenstående beskrivelse nævner vi kun bideri, men handleplanen gælder også for børn der slår, skubber eller river.

Hvorfor bider barnet?

Børn i alderen 1-3 år kan endnu ikke udtrykke deres følelser og gøre sig forståelig ved hjælp af deres sprog. Der er mange ting, som de endnu ikke mestrer og samtidig er det lille barn impulsstyret.

Selvom det ikke altid er synligt for os, hvorfor barnet bider, så ved vi af erfaring, at der kan være mange grunde til det.

Det kan skyldes forandringer i hjemmet/institutionen. Fx

  • Sygdom i nærmeste familie.
  • Forældre er ude at rejse.
  • Barnet er blevet storesøster/bror.
  • Flytning.
  • Nye voksne på barnets stue.

Det kan også være i glæde, i kådhed og i leg.

Det kan være i konfliktsituationer, hvor barnet føler sig presset.

Det kan være et kontaktforsøg.

Det kan være en del af barnets udvikling, hvor der afprøves grænser.

Det er vigtigt at understrege at det at bide ALTID er en måde at kommunikere på. Det er aldrig med ond hensigt, men en uhensigtsmæssig måde at skabe kontakt på.

Pædagogens og forældrenes rolle

Det er vores opgave sammen at hjælpe barnet til at bryde den uhensigtsmæssige adfærd. Barnet kan risikere at stå udenfor fællesskabet, da de andre børn vil trække sig fra barnet.

Vi anskuer udfordringen på en anerkendende måde og guider barnet i de sociale samspil.

Vi lærer børnene at sige stop både verbalt og fysisk ved at hæve hånden op foran sig.

Vi ser om der i en periode er andre måder, vi kan strukturere vores hverdag på, så vi undgår at det bidende barn kommer i udsatte positioner. Dette blandt andet ved at arbejde i små overskuelige grupper, hvor vi er tydelige og guidende voksne.

Vi positionerer os i forhold til børnegruppen.

Handleplan for barnet, der bider

Vi viser at barnets adfærd er uhensigtsmæssig ved at sige bestemt ”nej” og fjerner barnet roligt væk fra situationen, uden at bruge for lange forklaringer.

Vi har ekstra fokus på barnet, der bider.

Vi giver barnet positiv opmærksomhed og understøtter barnet, når det viser initiativ til gode kontaktforsøg.

Vi hjælper barnet til at bruge alternative måder i konfliktsituationer for eksempel ved at sætte ord på, herved hjælpes barnet til at bruge sproget og få en forståelse for det. Derudover bruger vi sproget til at spejle børnenes følelser, både det barn der har bidt og det barn, som er blevet bidt. På denne måde udvikler børn empati og de får senere en forståelse for, hvordan ens handlinger påvirker andre.

Handleplan for barnet der er blevet bidt

Vi giver barnet omsorg ved at trøste og vi hjælper barnet til at sætte ord på sin smerte. Vi køler det bidte og smører evt. lidt creme på. Vi fortæller også barnet, at det ikke er i orden at blive bidt, både for at anerkende barnets følelser og for at styrke dets selvværd.

Handleplan for forældre

Vi arbejder ud fra et godt og ærligt forældresamarbejde i Gartneriet og derfor vil vi altid fortælle forældrene, at deres børn har bidt eller er blevet bidt.

Vi fortæller også forældrene til barnet der har bidt, at de ikke skal tale om hændelsen derhjemme, da barnet ofte ikke kan huske det.

Hvis forældrene oplever det samme derhjemme, fortæller vi hvordan vi agerer og opfordrer til, at de handler på samme måde hjemme. Derved oplever barnet den samme reaktion på hændelsen både hjemme og i institutionen. Det er essentielt i forhold til at få ændret adfærd, men det giver samtidig også en genkendelighed for barnet.

Vi fortæller altid forældrene til det bidte barn, at det er blevet bidt og hvis det er muligt fortæller vi, hvordan situationen har været og hvordan vi oplevede det.

Vi fortæller aldrig, hvem der har bidt. Det er som forældre en følsom sag uanset om man er forældre til det bidte barn eller til den der bider. Det er vigtigt at forældrene ikke tager kontakt til hinanden, men har tillid til at vi som fagpersonale samarbejder med begge hold forældre for sammen at få stoppet bideriet.

Hvis vi oplever det som en vedvarende udfordring, har vi som personale mulighed for at søge råd og vejledning hos det tværgående team. Her vil barnet altid optræde anonymt.