Madordning;
I Hillerød kommune vælger forældrene hvert andet år om de vil have en forældrebetalt madordning. Det bliver valgt pr afdeling og opdelt i vuggebørn og børnehavebørn.

I vores afdeling Drivhuset har forældrene valgt, at alle børn skal have mad.

Vores dygtige køkkenansvarlige, Camilla, laver sund og varieret mad efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. Råvarerne er så vidt mulig danske og økologiske. Det er fortrinsvis nordisk mad med et spændende twist fra andre lande, der er på menuen.

Der er dage med varm mad, suppe og rugbrød med pålæg.

Til formiddag og eftermiddag serveres frugt, grønt og brød.

Der tages hensyn til børn med dokumenteret allergi og familiers trosretning.

 

Sukkerpolitik.

Mange forældre vil gerne selv have overblikket over hvor meget deres barn indtager af sukker i hverdagen. I Børnehuset Gartneriet har personalegruppen og Dagtlbudsrådet vedtaget følgende:

”Vi bruger ikke sukker eller sukrede fødevarer i dagligdagen.

Til fødselsdage i børnehaven er et stykke kage i orden. Ingen slik eller saft. I vuggestuen gives hverken kage eller slik.

Ved fødselsdage hjemme er det stadig Børnehusets politik, der er gældende, da vi har ansvar for alle deltagende børn. Personalet skal rådgive og vejlede forældrene, når der aftales besøg hjemme.

Til jul er kanelsukker på risengrøden og bagning med sukker acceptabelt samt kager ved fester med forældredeltagelse.”